Egernsund Frivillige Brandværns historie, direkte afskrevet fra gamle dokumenter
 

Resume
over
Egernsund Frivillige Brandværn

Egernsund Frivillige Brandværn blev stiftet 1 Maj 1880.
En del Teglværksejere havde paa et møde besluttet at oprette et friv. corps.
Værnet blev stiftet under følgende Lov, oversat fra tysk.

Den af 1 Maj 1880 oprettede frivillige Brandværn har den opgave gennem mange øvelse under militære decipliner, for derigennem at faa mod og vanemæssig og ro til opgaven, hvad der finder nødig, hved enhver fare for Ildebrand, saa at de hurtig og rask, og med omtanke til det bedste for Indbyggerne, indenbys som udenbys.

 

I
Enhver Indbygger her i Kommunen som er straffefri, kan blive optaget i Værnet

II
Enhver der ønskes optaget i Værnet skal melde sig til Kpt.
Enhver optagelse sker gennem Komandoen, Den der saa bliver optaget, faar igennem Kpt en skriftlig besked, og en af Værnets Love.

III
Naar et medlem første gang er med til en øvelse, skal han melde sig til Kpt, og skal saa foran fronten for Værnet igennem loven at give haandslag for derigennem at forpligte sig.

IIII
Enhver faar hos Kpt, en Bluse, og et Bælte, og Hjælm gratis, og samme Genstande skal ved udmeldelse leveres til Kpt. Et hvert medlem hæfter for den Genstand han har faaet.
De Genstande der gennem Ildebrand, og tjeneste blir ødelagt skal værnet reparere.
og enhver skade skal tilmeldes indenfor et tidsrum af 2X24 time.

V
Vil et medlem udtræde af værnet, skal han aflevere de modtagne genstande til Kpt.

VI
Hvert aar den første Lørdag i maj maaned skal der findes valg af Kpt, og første og anden fører, samt Kasserer, den første Gruppefører er stedfortræder for Kpt, og har hans bemyndigelse

VII
Kommandoen skal repræsentere Værnet indad og udad til, og Værnets anliggense, og kan til enhver tid indkalde til Generalforsamling.
Pengene skal paa det bedste maade bruges i Værnets interesse.

VIII
Enhver ordre han af sin fortsatte skal han følge

IX
Stiftelsesdagen den 1 maj aften Kl. 8, skal der findes en Generalforsamling, og da skal Kassereren oplæse Regnskabet over indtægt, og udgifter, medlemmer velger en af deres midte 2 revisorer, til at revidere renskabet

X
Kpt har til enhver tid lov til at indkalde til øvelse, som hvert medlem saa skal have skriftlig i god Tid.
Gyldig grunde til udebliven skal meldes til Kpt. eller sende besked.
På forlangende af Kpt skal undskyldingen godkendes.

XI
Enhver der kommer for sent til Tjeneste, skal betale en bøde paa 20 penning, og uden skriftlig undskyldning skal ogsaa betale 20 penning, hvis en møder med udreglementeret Uniform skal betale 30 penning

XII
Enhver der mangler ved Brand skal betale 1,50 Mark, Gyldige grunde skal inden 2X24 time efter udbrud af branden meldes til Kpt

XIII
Uniforme og genstande maa kun bruges i tjenestlig formaal, for misbrug af Uniform skal der betales 1,50 Mark

XIV
Enhver der tre gange uden gyldig grund blive borte, blive slettet af Værnet

XV
Ved Brand skal enhver møde ved Sprøjtehuset. Enhver der møder Redskaber undervejs til Ildebrand skal han slutte sig til, hvis alle rekvisitter er med

XVI
Enhvert medlem skal optræde fornuftig og anstændig

XVII
ved Klager over optræden af et medlem skal ske til Komandoen, og de indkalder til dem af medlemmer valgt Æresret, over den klage er er sket
Æresretten kan saa idømme bøder indtil 6 Mark eller til slettelse af Værnet.
Enhver der efter 14 er bleven slettet af værnet, kan efter 1 aar blive optaget i Værnet men enhver derigennem Æresretten bliver udstødt af Værnet, kan aldrig blive optaget i Værnet mere

XVIII
Rygning og drikning i tjenesten, er kun tilladt af den forsatte. Spisevarer eller alt der stilles til raadighed af private, skal henvises til Kpt, som forestaar udelingen

XIX
Pengebøder bliver med skriftlig Ledsagelse fra Kpt henvist til Kasseren

XX
Ved optræden i Uniform i Værnet bliver det af Kpt fastsat en tid, naar ethvert skal være ude af Uniform
Til kontrol bliver 2 af Mandskabet til hemmeligt undersøge om ordren er efterkommet, og det er deres pligt ikke at skjule noget, og de skal melde næste dag til Kpt naar de var færdig.
træffer kontrollen kammerater i Uniform, saa skal de adlyde Kontrollen og straks gaa hjem, og er hjemfalden til en bøde paa 1 mark og 50. Kun Kpt kan efter aftalen med Kontrollen blive i Uniform

XXI
den der nægter at betale Bøden der er ansat af Komandoen, bliver saa overvist til Æresretten

XXII
Efter en hver Brand skal der være et møde, hvor der blive Mandskabet bekendt gjordt men det skal være i cevil

XXIII
Til det frivillige Brandværn hører og passive og de har ved enhver Forsamling stemmeret men dog ikke besluttende mening

XXIV
De aktive medlemmer skal betale 20 penning og passive 50 penning hver maaned
Overstaaen Love er af det frivillige Brandværn forsamling den 13 Maj 1880 fastsat
 

Komandoen
H Schuman
Kpt		 Rast
1 Delingfører		 H P Hansen
2 Delingfører
 
H Jørgensen
Kasserer
 
Men udover denne Lov har jeg ingen beretning, men først 1880 har jeg igen kunde læse hvad der er foregaaet. Værnets Kpt har i de aar der er gaaet været følgende
fra 1880 til 1890 H Schuman
90 92 P. Knønagel
92 97 H Schuman
97 1900 Møller Reinberg
1900 10 Rebslage Hansen
10 13 G Kronika
13 22 T Andersen
22 38 M Møller
38 40 H Madsen
40 47 L Reinicke
47 59 F Allerelli
59 64 W Christiansen
 
I dec 1890 blev der saa af de 20 aktive medlemmer vedtaget at indmelde sig i Provinsbrandværnet denne ansøgning var underskrevet af P. Knønagel Kpt   Schuman vise Kpt   P Pedersen 1 Delingsfører   Jørgensen Kasserer, den 27 Dec 1890 blev der saa fra det Kongelige Landraad anerkendt som selvstændig Værn i Egernsund kommune og optaget. det vil sige at Brandfogeden over tvangsværnet ogsaa havde komandoen over det frivillige Værn ved Brand. Hidtil stod Værnet under Tvangsværnet
i Sept 94 blev der fra Sønderborg friv Brandværn tilsendt en skrivelse om af værnet skulde melde sig i amtsværnet, men grundet paa det økonomiske blev det udsat til i 95
i 97 blev der vedtaget saa Værnet skulde have Tørrestativ til Slangerne, den 30 Juni 1897 blev der vedtaget at oprette et musikcorps, værnet skulde betale Instrumenterne, Musiken skulde selv betale deres lærer, og der blev samtidig vedtaget at en hver der udeblev uden gyldig grund skulde betale 1,50 Mark, og Orkestret bevilliget et beløb paa 314 Mark. I September besluttede så at laane 300 mark paa Sparekassen i Graasten, hvor 4 Teglværksejere stilte sig som Kautionister, Som et lille sidespring Mægler Jørgensen solgte til Værnet 1 Paradejakke, 2 Hjælme, 1 Førerøkse, 1 Førerbelte, 2 Akselstykker til 10 Mark men Værnet skulde saa betale 4 glas Grog paa Handelen, som kostede i alt 1 Mark. i 1899 kom der kludder med Musikker da hver musiker skulde betale 30 mark for at lære.
i 1901 blev der saa ansøgt om at faa en sprøjte som selv kunde suge og trykke, der nedkom forskellige forslag, men blev vedtaget at købe en E.C.Flade fra Johnstad som koste 1305 mark samme aar afholdte Værnet sit første Gaasespil som gav et overskud paa 60,55 mark
I 1905 blev der paa Generalforsamlingen besluttet af afholde 25 aars Jubileum og der uddetes det aar
4
1
6
2
4 		Kammerater 25
20
15
10
 5		 aar tjenestetegn
I 1908 var der for eksembel efter de forligende papire 6 Ildebrande i tidsrum fra Juni til april, og var fordel saaledes  4/7 i Skelde.  28/7 i Rinkenæs  23/10 paa Laagmaj  7/11 i Smøl  1/12 i Skodsbøl  12/3 i Broager
i 1914 da den første Verdenskrig udbrød blev mange kammerater indkaldt, og i den tid var der ingen videre bog ført over Værnets arbejde, dog var der smaa episoder saasom at Amtsforstanderen ikke vilde stille heste til raadighed, og som der saa blev klaget over til det Kongelige provins Brandværn i Kiel.
den 18 August 1918 blev der holdt en mission over Værnets medlemmer og matrialen samtidig uddeltes tjenestetegn og følgende fik
T Andersen 25 aar
M Lorensen 25
Emil Christensen 25
Jens Christiansen 25
og derefter m.m.
Den 10 august blev Protokollen første gang skrevet paa dansk i de følgende aar er der saa uden at der sket noget særlig
men i 1942 begyndte Værnet at lufte en tanke angaaende en Motorsprøjte da Værnet mente for at kunde klare var det nødvendig den 13/4 43 havde Værnet faaet afslag fra Komunen.
I 44-45 foranstalte paa Værnet en Indsamling til til fordel for en Motorsprøjte, der var indkommet 2800,00, saa blev der fra Værnet indkøbt en Sprøjte og der var saa til Okt 45 en restgæld paa 2110 kr, som saa skulde betaler paa en Veksel hvor der skulde betales 200 1/4 aarlig, men i 47 da gælden var nedbragt til 1000 Krone beslutte Værnet at søge Komunen om hjælp. Komunen lovede saa at betale restgælde mod at det af Komunen fastsatte bidrag paa 150 aarlig blev tilbage holdt til Summen var betalt
I april 1951 havde Værnet faaet tilsagn fra Komunen og Politiet at Værnet maate faa en Sirene men at Kpt skulde angive Pladsen der blev beslutte at hænge den op paa Slangestativet allameringen skulde foregaar nede fra Toldskuret da vi mente at der var vagt hele døgnet, men i nov 53 fik Kpt gennem Politiet besked at Toldmyndighederne ikke vilde annerkende at Toldvæsens Telefon blev brugt ved alarm
Efter Komunens Brandudvalgsformand blev der saa forslaaet at hænge Sirenen oppe paa Skolen, da der var kraft og samtidig 4 Telefoner og i 1956 blev den saa ophængt paa Skolen
i 57 oplyste Kpt at Værnet havde faaet tilbudt en Udrykningvogn fra som skulde koste 6000 Kr dette hilstes med glæde af Værnet, da Værnet mange gange ved Ildebrand havde staaet og ikke kunde komme afsted, for at nævne et par stykker  Tornskov Teglværk. Værnet var mødt med 20 Mand og alt Matrialen, men kunde ingen Bil faa til at køre sprøjten vi maatte vente i kostbare 20 Minutter, i Nejs maatte man først læsse et læs Rør af, og saadan er sket mange gange saa Værnets ønsker var at det kunde befordre sig selv, der var jo nu engang ikke sjovt først at sætte en dagløn til og siden være til grin.
i 57 fik vi saa Udrykningsvognen men vi fik for 5,500 Kr i stedet for 6000 Kr men efter den Motorsagkyndige skulde saa bygge om saa Fører og Mandskabskabine var lukket blev der saa hentet tilbud, i foraaret 1958 fik et tilbud som lød paa 9200 og da Komunen ikke havde lagt deres Budget derefter enedes om at vente med ombygningen til senere bare Værnet kunde faa et Sprøjtehus hvor Udrykningsvognen kunde staa.
Efter et møde mellem Værnet og Komunen blev saa beslutte at Komunen vilde levere Matriale og Byggegrund, og Værnet lavede arbejdet i Sommer 58 blev der saa paabegyndt arbejde saa nu har Værnet faaet sit Sprøjtehus på Laagmajvejen.
Jeg vil da blot fortælle at efter optælling over Værnet arbejde fra 1940 har Værnet haft 40 udrykninger til Brand. 202 Øvelser og Blindalarmer 198 Møder og Generalforsamlinger.

 

Wilh Christensen

top