Fastelavnsfest 2015
Så blev
årets fastelavns fest på brandstationen afholdt.
Det var første gang i mange år vi ville prøve
dette, så vi havde håbet på 15 børn, men imod alle odds kom der
i stedet 42 tilmeldte børn,
og de havde alle et par forældre med, og nogen havde også taget
deres bedsteforældre med. så vi var lige omkring 100 mand samlet
på den lille station, hvilket var skønt at se.
Alle børn var mødt op i fin udklædning, og vi
startede med at slå katten af tønden, hvor vi fik kåret både prins
og konge i begge aldersgrupper.
Herefter var der hyggeligt komsammen hvor
børnene til stor glæde fik deres slikpose og forældrene købte kage
og lidt til ganen.
Samtidig var der fri afbenyttelse af vores
brandbiler for børnene og de ellers op mødte barnlige sjæle, dette
blev virkelig brugt,
der blev truttet og blinket til de fleste var helt rundtossede .
Alt i alt var det nogle rigtig hyggelige timer,
som vi helt sikkert gentager næste år, hvor vi håber på mindst lige
så god opbakning.
Vi vil samtidig give en stor tak til de
brandkoner/kærester som kom og hjalp os med hele arrangementet.
Mange trut og blåblink
Egernsund frivillige brandværn.
Klik på billederne for at forstørre
|